Hverdagsliv

Mit 2018

Mit 2018 startede i Ringkøbing, hvor jeg fejrede nytåret sammen med min familie og min kæreste. Det var en dejlig aften, og lige efter midnat stod min kæreste og jeg og kyssede hinanden under det smukke fyrværkeri. Den 1. januar havde vi nemlig kaldt hinanden for kærester i et år og der var mange ting, vi glædede os til i 2018. Blandt andet skulle vi en tur til London på vores første ferie i udlandet sammen. Tommy havde givet mig billetter til Harry Potter and the Cursed Child. Jeg var også lidt spændt på 2018, fordi vi var begyndt at snakke om, at vi gerne ville have børn, og vi var blevet enige om, at gå igang med projektet i løbet af året.

Jeg blev moster i august 2017, og jeg blev nærmest øjeblikkeligt forelsket i min nevø. Han er den bedste fødselsdagsgave, jeg nogensinde har fået. Der skete et eller andet inden i mig, da jeg så min søster blive mor. Jeg var på arbejde i en nattevagt, så jeg var så priviligeret at være et af de første mennesker, der så min søster i sin nye rolle. Da jeg tog hjem fra arbejde, kunne jeg mærke, at noget var anderledes. Jeg var, for første gang i mit liv, virkeligt og inderligt skruk. Jeg er sikker på, at jeg ikke ville være blevet så skruk, hvis ikke jeg var kærester med manden, jeg ønskede skulle være far til mine børn. Hvis altså han selv havde lyst, selvfølgelig. Jeg har faktisk aldrig været så sikker på noget i mit liv, som jeg var og er på, at han er den perfekte mand til den opgave. Jeg fortalte Tommy senere den dag , hvordan jeg havde det. Det skræmte mig, for vi havde jo ikke kendt hinanden så længe. Jeg forsikrede ham, at jeg fuldt ud accepterede, hvis han ikke var det samme sted eller, hvis det var for overvældende. 

Så der fulgte nogle måneder, hvor emnet løbende blev bragt op, og Tommy fik stille og roligt tid til at vænne sig til tanken. Så da vi stod nytårsaften i Ringkøbing, var vi endelig havnet på det samme sted. Det gjorde mig utroligt glad og spændt. Når jeg tænker på den nytårsaften nu, så var det en dejlig aften på kanten af et intenst og vidunderligt år.

Bil og kørekort

I slutningen af januar var vi igen i Ringkøbing. Denne gang for at hente vores nye bil. Vi valgte at lease, fordi vi ikke helt vidste endnu, hvilket behov vi ville have både i forhold til kilometer og størrelse. Valget faldt på en Nissan Micra. Den er vi i dag meget glade for, men vi glæder os også til, den skal skiftes ud med noget større. At have en bil, gav os en dejlig frihed i forhold til, når vi skulle hjem og besøge min familie i Ringkøbing eller Tommys familie, der bor lidt udenfor Odense. 

Der var bare lige den hage, at jeg ikke havde kørekort endnu, og Tommy måtte agere chauffør indtil, jeg fik det taget senere på året. Jeg begyndte til teoriundervisningen i april og selvom min herlige kørelærer lagde ud med at sige, at ældre elever oftest skulle have ekstra køretimer, så fik jeg kørekortet uden en eneste ekstratime. Det mest kritiske var faktisk førstehjælpskurset. For det første var jeg omgivet af børn, der var halvt så gammel som mig selv. For det andet kan det være en smule svært at tænke førstehjælp udenfor et sygehus, når det er der, man er vant til at give det i forbindelse med sit arbejde. Men jeg bestod da og jeg undlod at reagere alt for kraftigt på den 1g’er, der troede, vi var jævnaldrende.

Specialuddannelse, strejke og London

I marts blev jeg færdig med min specialuddannelse som intensivsygeplejerske. En uddannelse, der tager to år med både praktik og teoretisk undervisning. Det hele kulminerede i en opgave, som jeg fik afleverede i december 2017. Det var en kæmpe lettelse at være færdig med uddannelsen, og jeg glædede mig utroligt meget til at kunne slappe helt af i London sammen med Tommy.

Der var bare lige det aberdabei, at OK18 og en potentiel strejke og dernæst lockout, truede med at holde mig hjemme. For, hvis min afdeling blev udtaget til det ene eller det andet, så måtte jeg ikke tage på ferie uanset, hvor lang tid den havde været planlagt. Det stressede mig helt vildt, og der blev grædt flere tårer, fordi jeg virkelig havde glædet mig til at komme ud og til at opleve London sammen med Tommy. Retorikken i medierne omkring de offentligt ansatte, gjorde ondt og jeg endte med at skrive et læserbrev med mine tanker til Fyens Stiftidende.

Heldigvis gik det ikke så galt. Min afdeling blev undtaget og som bekendt endte det ikke i hverken strejke eller lockout. Man kan så diskutere, om de forskellige faggrupper kan være tilfredse med resultatet, men det er et andet indlæg til en anden dag.

Vi kom til London og det var en magisk ferie fra start til slut. Vi boede på det dejligste lille hotel i et lækkert lille værelse og spiste førsteklasses morgenmad hver morgen. Vi så Les Miserable, Phantom of the Opera og Harry Potter and the Cursed Child. Vi tog på museer, spiste lækker mad og drak rigelige mængder vin og cocktails, mens vi flettede fingre og ignorerede regnen. Foråret kom i den forlængede weekend og hver dag gik vi forbi en stor syren, der var sprunget ud. Jeg måtte stoppe op hver gang og sniffe duften helt ind og bare nyde den.

Melodi Grand Prix og store nyheder

I maj måned skulle vi i sommerhus i Vestjylland sammen med min søster, hendes kæreste og deres dreng. Det var den weekend, hvor det internationale Melodi Grand Prix blev holdt. I ugen op til tog jeg den første graviditetstest, hvor der var anelsen af en streg. Det var vores andet forsøg, så det var næsten for godt til at være sandt og jeg var lidt skeptisk. Vi tog i sommerhus og jeg havde pakket et par graviditetstests i tasken og gik nervøst og ventede på, om min menstruation nu skulle dukke op.

Det gjorde den ikke og i den weekend blev stregen på graviditetstesten så tydelig, at den ikke var til at tage fejl af. Jeg var gravid og det var stort! Vi var glade og spændte, men også en smule nervøse for alle de ting, der nu kunne gå galt. Jeg slap meget heldigt udenom både kvalme og ubehag i første trimester. Til gengæld fik jeg graviditetsbetinget diabetes døjede med plukveer tidligt i graviditeten. I september/oktober blev de så slemme, at jeg måtte sygemeldes.

Der skete også andre store ting i foråret og starten af sommeren. Tommy fik nyt arbejde ved Lego, og pludselig havde han halvanden times transport til og fra arbejde hver dag. Vi havde tidligt i vores forhold snakket om, at vi begge kunne se os selv bo i Jylland, når vi engang skulle flytte i noget større. Jeg kommer fra Ringkøbing og Tommy er fra Fyn, så området omkring Vejle lokkede både med naturen og placeringen midt imellem vores familier.

Billund?

Hvordan i alverden havnede vi så i Billund? Vi drømte begge om at bygge vores eget og på den måde selv bestemme detaljerne i huset – størrelse, antal værelser og materialer. Så vi gik igang med at besøge udstillingshuse og snakke med banken. Vi troede, som nævnt, at vi skulle til Vejle. Jeg ville kunne få arbejde på Vejle Sygehus og Tommy kunne pendle til Billund. Derfor var det der, vi startede. Min søster flyttede til Billund i løbet af sommeren, fordi hendes kæreste også arbejder ved Lego. Hun er en af mine bedste veninder og hun forsøgte ihærdigt at lokke os til Billund i stedet. 

Jeg havde vænnet mig til at bo i samme by som min søster, da de også boede i Odense. Det savnede jeg allerede i den korte tid, de havde boet i Billund. Så det var ikke svært at lokke mig til Billund også med tanken om, at vores børn kunne vokse op tæt på hinanden. Det, der kom til at afgøre, hvor vi valgte at købe grund, blev i sidste ende, at vi kunne bygge for ca. 400.000 mere, hvis vi købte grund i Billund i stedet for Vejle. Så kunne vi vitterligt bygge drømmehuset, og om det blev Tommy eller mig, der skulle pendle, det betød ikke det helt store. I slutningen af maj, havde vi budt på en grund og i juli gik de igang med at bygge vores nye hjem, som stod færdigt d. 22. november.

Barsel, flytterod og bryllup

Den første weekend i december havde vi hyret en flyttevogn, familie og venner og postnummeret blev skiftet ud med 7190. Jeg var ikke længere eksiljyde. Tommy havde mere eller mindre pakket hele lejligheden ned selv, fordi jeg var sygemeldt og ikke skulle anstrenge mig særligt meget for at udløse plukveer. Jeg heppede dog ihærdigt med på den stakkels mand sammen med Obimis. Det var dejligt at gå fra 70 kvm til 160 og til et hus, hvor varmen ikke fes ud af vinduerne hele vinteren. Julepynten blev aldrig sat helt op, for det havde vi simpelthen ikke tid til. Min mave var ved at være stor, og jeg nød at ligge som en anden hval i vores nye badekar.

Fotograf: Malene Nelting

En sommeraften efter en familiefest på Fyn var vi ude og gå en tur ved havnen i Odense, og Tommy spurgte meget uhøjtideligt, om vi skulle gøre alvor af vores snak om at blive gift. Historien om vores bryllup, der endte med at være et magisk, intimt og helt perfekt decemberbryllup, den får i en anden gang. For lige at presse os selv lidt ekstra, valgte vi selvfølgelig at holde brylluppet weekenden efter, vi flyttede til Billund.

Nytårsaften

Pludselig var der så gået et år, og vi stod nu nytårsaften i Billund og vidste, at lige om lidt, skulle vores liv ændres for evigt. Vi nåede akkurat at have et lille pusterum omkring nytåret, hvor vi kunne trække vejret inden det gik løs. Specialuddannelse, bil, kørekort, nyt job, hus, flytning, bryllup, en graviditet og alt muligt ind i mellem. Jeg forstår stadig ikke helt, hvordan vi nåede det hele, men ikke desto mindre sidder jeg lige nu og kigger på min sovende søn, der kom til verden 16 dage inde i det nye år. 2018 er nok et af de vildeste år i mit liv. Det er fyldt med en masse varme og dejlige minder. Jeg tror dog, jeg snakker for både Tommy, Obimis og mig selv, når jeg siger, at jeg glæder mig til et lidt mindre hektisk 2019.

2+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *