Hverdagsliv

Oldemor

Kære lille Mormor.

I dag ville du være fyldt 92 år. Stort tillykke med fødselsdagen. Jeg kan stadig have svært ved at forstå, at det er over fem år siden, vi sagde farvel for sidste gang. Jeg burde jo egentlig starte min hilsen: “Kære lille oldemor”. For det er du jo blevet til min søn, Kresten. Da jeg var gravid, opdagede jeg en helt ny måde at savne dig på. Jeg var egentlig ikke klar over, at det betød så meget for mig, at du skulle have oplevet mig blive mor. Det er én ting, at du aldrig kommer til at møde manden i mit liv, men du kommer heller aldrig til at holde min søn. Værre endnu, han kommer aldrig til at kende dig. 

Jeg kan lige se for mig, hvordan du ville have sat din pande mod hans, sådan som du altid hilste på mig. Selv gennem din demenståge ville du have vidst, at den her lille dreng var noget helt særligt. Ligesom du også altid vidste, at selvom du ikke helt kunne huske, hvem jeg var, så var jeg i hvert fald en, der betød noget og en, du kunne stole på. Jeg savner virkelig din evne til at sige så utroligt mange varme ting bare ved at lægge din pande mod min.

Jeg ville ønske, Kresten kunne kende dig, som jeg kendte dig. Sidde sammen med dig på en solvarm terrasse og spise nussemadder, tegne den ene tegning efter den anden i dit bryggers eller smage dine pandekager og æbleskiver. Jeg ville ønske, du også kunne synge “Du er min øjesten” for ham, ligesom du sang den for mig. Du ville have været så stolt og fyldt med kærlighed.

Selvom vi ikke har set hinanden i mange år, så ved jeg, du følger med. For jeg er ikke i tvivl om, at du havde en finger med i spillet, da jeg fandt en tordensten ikke 10 minutter efter, vi havde fortalt mine forældre, at de skulle være mormor og morfar. Det var første gang i flere år, jeg fandt en og så endda helt uden at lede. 

Det kan simpelthen ikke være tilfældigt. Jeg er helt sikker på, at det var din måde at sige tillykke til mig på og fortælle mig, at du følger med. Har du mon set ham nu? Er han ikke smuk? Han græder lidt meget og det er hårdt, men jeg elsker ham, og vi prøver at hjælpe ham.

Jeg lover, at fortælle ham om alle vores dejlige minder og jeg lover at synge for ham hver dag indtil han selv beder mig om at lade være. Jeg lover at tage med ham på eventyr, sneglejagt og søgen efter tordensten og jeg lover, at servere rigelige mængder af æbleskiver og pandekager for ham. Desværre kan jeg ikke finde ud af at lave en kagemand som den du lavede, men mon ikke, jeg kan lokke hans mormor til at gøre et forsøg?

Hils morfar og Viggo og se, om ikke du kan holde hånden lidt over min søn. Jeg elsker dig!

2+

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *