Elimination Communication

Elimination Communication

Elimination communication, eller EC, er endnu en af de ting, jeg slet ikke havde tænkt, vi skulle eksperimentere med både inden og under gravideteten, men i virkeligheden også efter fødslen. Jeg havde hørt om forældre, der “pottetrænede” deres babyer fra en tidlig alder, men jeg stødte først rigtigt på begrebet EC efter fødslen. Det er måske heller ikke helt så fremmed et begreb iblandt stofbleforældre, som det er udenfor den lille verden.

Allerede da Kresten var helt ny, fornemmede jeg, at han indimellem holdt på sit vand. Der kunne godt gå flere timer uden våde bleer, og nogle nætter holdt han sig tydeligt hele natten for så at fylde bleen ret hurtigt så snart, han vågnede. Det bekymrede mig, fordi jeg tænkte, der måske var noget galt. Så i ugen efter, jeg sidst havde Stofblemor på instagram, var der en mor, der havde profilen, som praktiserede EC. Det var Kira. Hun lavede nogle fine stories om det, som stadig kan findes under højdepunkter på profilen, som fangede min interesse. Vi skrev sammen om det, og hun anbefalede nogle facebook grupper og hjemmesider for mere information. Jeg havde fundet et kaninhul, og jeg kunne ikke lade være med at kravle ned i det.

Og så en lille disclaimer: Jeg er bare en mor, der selv har kastet mig ud i en form for EC. Jeg er ikke en fagprofessionel, men deler hellere end gerne ud af mine oplevelser og erfaringer.

Hvad er nu det for noget?

For at være helt ærlig, så har jeg ikke selv læst så meget om EC. Jeg er ellers typen, der godt kan lide at dykke ned i bøger og informationer om ting, jeg interesserer mig for. Jeg forsøgte også i starten at finde en bog, der kunne oplyse mig om EC. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at der ikke rigtigt er en hellig gral, som der f.eks. er med BLW. Det irriterrede mig og faktisk gjorde det også, at jeg lidt mistede interessen i første omgang. Det ærger mig, for nu, hvor vi er igang, ville jeg gerne være startet lidt før.

Idéen med EC er ret simpel. Mennesker er ikke født urenlige. Fra vi kommer ud af vores mødre, har vi et behov for at komme af med både urin og afføring, men vi har også et behov for at være renlige. Ligesom med alle andre behov, man har som nyfødt, kan man ikke klare det selv. Man har brug for hjælp. I den vestlige verden bruger vi bleer, som vi kommer på babyen fra start, og så lærer vi egentlig vores baby at være urenlige. I starten vil de fleste babyer vise tegn i form af uro inden de skal af med enten tis eller afføring. Derefter viser de ubehag ved den beskidte ble, men efterhånden som de oplever, at den først bliver skiftet efter lidt tid, og at det er sådan det er, så stopper det. Senere i barnets liv begynder vi så at forsøge at genlære vores børn at være renlige med pottetræning.

Tager man til Asien og Afrika og observerer mødre med deres nyfødte der, ser man, at de gør noget helt andet. Her lærer mødrene deres babyers tegn, for når de enten skal tisse eller af med afføring, at kende, og så sætter de babyen over låret, og lader dem forrette deres nødtørft. Det gør de fra babyerne er helt nyfødte. Deres babyer har altså ikke ble på, og de er “pottetrænede” fra de er helt små. Det er sgu da fascinerende, og det giver også god mening, når man lige husker, at engangsbleer er en relativt ny opfindelse i menneskets historie. Går vi endnu længere tilbage, var stofbleer heller ikke noget, alle mand havde.

Når det kommer til EC, skriver jeg “pottetrænede” i gåseøjne, fordi EC egentlig ikke er en træning. Det er i hvert fald ikke babyen, der læres eller lærer noget. Det er faktisk forældrene, der lærer at læse og forstå deres baby, og så hjælper dem til at bevare den renlighed, de gerne vil have, men ikke selv kan klare endnu. Man roser altså ikke sin baby, hvis h*n kommer af med noget på potten. Omvendt belærer man heller ikke h*n, hvis der sker uheld. For der vil ske uheld igen og igen.

Der findes forskellige niveauer af EC, som man kan praktisere. Nogle er meget “religiøse” omkring det, og forsøger at fange alle tissetåre og prutter på potten, mens andre vælger at tilbyde potten på faste tidspunkter. Imellem de to ting er der så alle mulige andre variationer. Nogle bruger en decideret potte, men når de er så små, så kan man i realiteten bruge, hvad som helst eller ingenting. Man kan vælge, at holde sin baby over toilettet, håndvasken eller måske bare et håndklæde. Det gør det i virkeligheden også meget nemt at praktisere, når man er ude af huset, fordi man ikke behøver en potte.

Der er ikke som sådan nogle regler indenfor EC andet end, at man virkelig skal huske, at det ikke handler om at træne sin baby til noget som helst, og at man ikke må begynde at belære en lille baby om, at de ikke må tisse eller prutte i bleen. For det forstår de virkelig ikke. Man behøver heller ikke, at være stofblemor for at praktisere EC – det kan sagtens gøres med engangsbleer også. Derudover giver det god mening at starte med EC så tidligt som muligt, og jeg kan helt klart se os starte nærmest fra dag ét, når vi engang har vovet os ud i en to’er.

Tegnene, nøgentid og lydene

En af grundene til, at jeg nu kunne have tænkt mig, at vi var startet noget før, er netop, at babyens ønske om renlighed er størst som nyfødt. Derfor er deres tegn også meget tydeligere, når de er helt små. Tegnene kan være forskellige fra baby til baby, men ofte er det f.eks. urolighed eller, at de pludselig stopper op i deres bevægelser og nærmest zoner ud. Kresten har gjort begge dele, og gør det stadig. Jeg kan sidde på gulvet og lege med ham, og pludselig bliver han urolig og “fuzzy”, og jeg bliver en smule frustreret og ændrer taktik i legen for at “holde ham glad”. Der går som regel nogle minutter, og så kommer jeg i tanke om, at det nok er fordi, han skulle have været på potten. Ganske rigtigt, så er bleen ofte våd. 

Det handler altså om at lære sin babys tegn at kende så hurtigt som muligt. Mange vælger at give deres baby en masse nøgentid i starten for at lære tegnene at kende. Jeg elsker at give Kresten nøgentid. Det er så lækkert for deres små numser, der ellers er lukket inde 24/7. Jeg har nogle skønne pusletæpper fra Petit Lulu med PUL på den ene side, som jeg ligger under Kresten. Så sker der ingenting ved et lille uheld.

Babyer forstår mere, end man lige tror, og når de er omkring de fire måneder, kan de begynde at forstå sammenhænge. Det ved man også, hvis man praktiserer babytegn/baby signing. Hvis man er konsekvent, og siger en bestemt lyd eller giver et bestemt tegn, når man har baby på potten, og de kommer af med tis eller prut, så kan de kæde de to ting sammen. I fremtiden vil de så forstå, at når de ser det tegn eller hører den lyd, så kan de komme af med noget. Eller endnu bedre – de kan selv give bevidst tegn til, at de har brug for potten! 

Hvordan gør vi?

Vi har valgt at køre mest på rutiner og ikke så meget tegn fra Kresten. Desværre er vi jo kommet lidt sent igang med det. Det eneste tegn, jeg rigtigt kan se er, at Kresten bliver urolig, og det gør han ikke hver gang. Han er blevet vænnet lidt til bleerne. Så det, vi gør, er at tilbyde Kresten potten hver gang han vågner, samt før og efter hvert måltid og generelt ved bleskift. Hvis jeg så synes, han virker urolig eller kan se, at han zoner ud, så tilbyder jeg også potten. Hvis jeg kan se, han går igang med at presse, løber jeg ud til potten med ham og så får han lov til at presse færdig over den. Vi har stadig mange våde bleer, men vi har også kun rigtigt været igang i et par uger. Der er bestemt også flere tørre bleer i løbet af dagen.

Jeg forelskede mig i en potte fra Rothe Babydesign hos Naturababy. Den er lavet af bioplast, og er derfor 100% bionedbrydelig. Den er lavet af 70% sukkermasse og 30% øvrige plantematerialer. Det er lækkert! Så den købte vi, og den står nu fint på Krestens værelse ved siden af puslepladsen. 

Når Kresten tilbydes potten, er det typisk bare på puslepladsen, hvor jeg holder ham op over potten og støtter ham under armene. Han sidder altså ikke selv – det kan han jo ikke. Alternativt holder jeg ham i benene over håndvasken på badeværelset, hvor han har sin ryg ind mod min mave. Så siger jeg: “Skal du tisse?” efterfulgt af lyden “tsssss” en eller to gange. Hvis han så tisser, gentager jeg lyden imens. Kresten smiler som regel i hele hovedet under seancen. Han elsker det! Hvis ikke han tisser eller prutter, fjerner jeg bare potten, og fortsætter som normalt med smil og hygge ved puslepladsen.

Jeg har ikke helt besluttet mig for, hvilken lyd, vi siger, når han kommer af med afføring. Lige nu er det bare den klassiske pruttelyd med munden. Jeg tænker bare, det kan blive lidt upraktisk i længden. Især fordi Krestens yndlingsbeskæftigelse lige nu er selv at lave pruttelyde og blæse bobler. Jeg har heller ikke kunnet finde et passende tegn for afføring – tis har vi styr på. Hvis du kan lede mig i retning af et tegn for afføring eller en genial lyd, vil jeg blive glad.

Kresten er som bekendt flaskebarn. Det betyder, at hans mave ikke opfører sig helt som, hvis han blev fuldammet. Han har afføring cirka hveranden dag, og det er som regel lidt leret i konsistensen hældende til en tyk remulade. Det er ret nemt at holde styr på og også nemt at vide, hvornår det kommer. Men jeg siger jer, den første gang, vi fangede en afføring på potten, var simpelthen en fest. Jeg havde en stor følelse af succes og Kresten var tydeligt glad og begejstret. Det var så fedt. Den aften blev jeg helt sikker på, at vi fortsætter med EC, for det var fantastisk! 

EC på tur

Vi har endnu ikke haft mulighed for at afprøve EC på en weekendtur. Men i weekenden var vi et smut i Laubjerg Havecenter. Det er en køretur på cirka halvanden time fra Billund, så vi havde selvfølgelig pakket pusletasken. Pludselig et sted mellem Billund og Ringkøbing, begyndte Kresten at presse. Jeg sagde til Tommy, at Kresten havde gang i noget, og han foreslog, at vi holdt ind til siden. Det næste man så i kanten af en skov, var billedet her, hvor jeg sad i en klassisk EC-stilling med Krestens ryg mod min mave og han lystigt pruttede ned på nogle stakkels intetanende tissemyrer. Både Kresten, Tommy og jeg måtte grine af det spontane og sjove i situationen. Bagefter fik vi skiftet Kresten i bagagerummet og kørte videre. Det var sgu en lidt sjov oplevelse, og vi gør det gerne igen. Jeg er meget glad for, at Tommy var hurtig og fangede billedet. Et skønt minde!

Hvad når barnet sover?

Som med stofbleerne, startede vi med at praktisere EC i dagtiden. Men det er ikke nogen hemmelighed, at vi kæmper lidt med Krestens søvn i løbet af dagen. Han sover fint om natten, hvor han kun vågner 1-2 gange, og hurtigt falder i søvn efter en flaske. Om dagen er det bare en helt anden historie. Typisk sover Kresten kun 30 minutter af gangen og måske kun 2-3 gange fra kl. 8 til 20. Det er ikke mange minutters søvn, og jeg har prøvet alt. Indimellem kan man lulle ham tilbage i søvn igen, og så kommer han måske op på en time eller halvanden, og det er guld værd for både mor og baby. Derfor er Krestens søvn især i løbet af dagen virkelig vigtig, og jeg ville være så ked af at forstyrre den med et tilbud om potte.

Jeg var altså både lidt betænkelig ved at afbryde Krestens søvn om natten med potten, men i særdeleshed også i løbet af dagen. Vi prøvede en enkelt nat at lade Kresten tisse i håndvasken på vores badeværelse. Han vågnede, som vanligt, efter 5-6 timers søvn med en tør ble, og tissede gladeligt i vasken. Men takket være lyset på badeværelset, havde han svært ved at falde i søvn igen bagefter. Næste nat prøvede vi at tage potten med ind i soveværelset, men det var heller ikke rigtigt en succes. Selvom lyset forblev dæmpet, var han stadig lidt for vågen bagefter. Jeg var lidt på bar bund med idéer, og lod helt være med at eksperimentere med hans lure i dagtiden.

Jeg følger søde Kira på Instagram. Hun er stofblemor og praktiserer EC med sin datter Thora. Jeg har fundet inspiration i hendes profil til EC, og som sagt også de gange, hun har haft Stofblemor på Instagram. Derfor spurgte jeg hende, hvad de gør og har gjort, da Thora var mindre i forhold til søvn. Hun bekræftede mig i det, jeg allerede selv havde lyst til at gøre, nemlig at lade Kresten sove og ikke forstyrre ham i søvnen. Altså lader jeg være med attilbyde ham potten, når han vågner efter en halv times lur, fordi det er bedre for ham, at jeg i stedet forsøger at hjælpe ham videre i søvnen. Ligeledes tilbyder vi heller ikke potte de 1-2 gange, han vågner i løbet af natten, fordi det forstyrrer ham i søvnen. 

Det, jeg allerede bemærker er, at det er større og større tissetåre, Kresten kommer af med om morgenen. Jeg forestiller mig, at på sigt, vil han blive bedre til at holde sig hele natten, når han ved, han får tilbudt potten som det første om morgenen. Det samme gælder hans lure om dagen. Jeg håber dog stadig først og fremmest, at de en dag bliver magisk længere.

Hvad så nu?

Som skrevet ovenfor, er der altså ingen tvivl om, at vi bliver ved med at praktisere EC. Så længe Kresten synes, det er sjovt, kan jeg ikke se nogen grund til at lade være. Jo flere afføringer, jeg fanger på potten, jo færre skal der også igennem vaskemaskinen. Jeg tror også, det måske er en af grundene til, at EC er mere kendt i stofbleverden. Både det, og så det faktum, at man bare er mere opmærksom på tis og afføring, når man selv vasker bleerne.

Jeg nyder at lade Kresten have nøgentid og blefrie perioder. Så det fortsætter vi også med. Det er lidt koldt for ham at være helt nøgen i længere tid, så nogle gange lader jeg simpelthen bare være med at putte en ble på ham under bodyen. Det har endnu ikke ført til uheld, og om det det gjorde, ville jeg bare skifte hans body. Det er dog ikke lige noget, jeg gør, når jeg ved, der er en fyldig prut i sigte. Der er trods alt forskel på en tisvåd body og en fyldt med afføring! En af glæderne ved stofbleerne er også stadig, at jeg endnu ikke har haft en situation med lort op til nakken.

Der er dage, hvor jeg føler, at jeg fanger de fleste af Krestens tissetåre, og jeg har også fanget en del afføringer indtil videre. Der er også dage, hvor jeg rammer helt ved siden af. Dage, hvor jeg tilbyder ham potten, og han ikke tisser, og så alligevel tisser fem minutter senere i den tørre ble. Det er lidt frustrerende, men han skal også lige have lov til at forstå det ,og jeg skal lære at forstå ham. Men igen kunne søde Kira berolige mig den anden dag og minde mig om, at der vil være sådanne dage, og at Kresten kun er fire måneder. Det er først om et par måneder, han for alvor begynder at forstå sammenhænge, og så bliver det sjovt. Jeg glæder mig!

Links

0

One Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *