Om mig

Mig

Mit navn er Malene. Jeg er 32 år, mor til Kresten, gift med Tommy, ejet af katten Obimis og uddannet intensivsygeplejerske. Nå ja, og så har jeg kastet mig hovedkulds ud i det magiske stofbleunivers og jeg elsker det! Min mand kigger bekymret på mig, når jeg finder pungen frem, mens jeg sidder ved computeren. Jeg har lavet en instagram konto til at berette om min rejse samt alt, hvad der er barsels- og morlivs orienteret. Den supplerer jeg nu med denne blog. Jeg har altid elsket at skrive og bruge ord, så det er også en kreativ måde for mig at komme ud med mine tanker.

Det er klart, at bloggen vil omhandle moderne stof til baby og mor, men den vil ligeså meget handle om mine tanker og oplevelser som nybagt mor, barselsliv, missemor, sygeplejerske, nybygger i Billund og meget mere. Jeg glæder mig og håber, i vil følge med!

Jeg er ambassadør for Pusleriet, som er en skøn webshop, hvor man kan købe en masse lækre moderne stofbleer. Inde på hjemmesiden finder du desuden et leksikon med en masse information om moderne stofbleer. Udover bleer, kan man også købe en masse lækre ting til en selv bl.a. stofbind, ammeindlæg, menstruationskop, miljøvenligt vaskemiddel og meget mere – tag et kig. Sarah er altid klar med råd og kyndig vejledning.

0